Vejledning
For at få det bedste resultat er det vigtigt
at være omhyggelig med tilberedningen af jorden, inden græsrullerne
lægges ud.
1. Forberedelser
Underlaget skal være jævnt og fast men løsnet i en
dybde af ca. 15 cm, og godt gennemarbejdet, samt være fri for større
sten og græstotter.
Ved overgangen til fliser eller anden belægning skal man huske,
at rullegræsset er ca. 2 cm. tykt
2. Inden udlægning
Er den tilberedte jord meget tør, skal jorden vandes ca. et døgn
før rullegræsset lægges ud.
3. Kontakt mellem muld og græsrødder
Græsset gror hurtigst fast, når der er god kontakt mellem
det udlagte rullegræs og den underliggende jord. En let tromling
er effektivt
4. Vanding
Vanding er en forudsætning for et godt resultat. Vand derfor umiddelbart
efter at græsset er lagt ud og fasttrykket. Som retninglinie kan
man vande med 15-20 mm. vand hver 2. eller 3. dag - og gradvis forlænge
intervallerne i takt med, at græsset gror fast. Græsset skal
holdes fugtigt i hele perioden, indtil det er groet helt fast.
5. Lad græsset hvile
Rullegræsset skal have fred til at gro fast. Undlad derfor intensiv
brug af plænen i 2 til 3 uger. Men græsset skal selvfølgelig
klippes, så snart det trænger til det. |